Try & hire medarbejder

Har I brug for at få en fast stilling besat? Vil I gerne se jeres nye medarbejder an, før kontrakten underskrives?

– Så er et Try & Hire forløb gennem KOMPLEX det oplagte valg for jeres virksomhed.

Flere og flere virksomheder er ved at få øjnene op for fordelene ved en Try & Hire ordning, der er en mellemting mellem et vikariat og en fastansættelse. Ordningen giver mulighed for, at I som virksomhed kan se en potentiel kandidat an, inden I skriver under på en fastansættelse. Ligeledes har kandidaten mulighed for at danne sig et fornuftigt indtryk af jeres virksomhed.

Uanset hvilket behov jeres virksomhed måtte have, tror vi i KOMPLEX på, at gode relationer skaber et godt samarbejde. Derfor indledes processen med at finde den rette medarbejder altid med et afklarende møde med en af vores konsulenter, hvor vi i fællesskab forventningsafstemmer og afdækker, hvilke kompetencer jeres nye medarbejder skal have
Det personlige møde skaber tryghed og er din sikkerhed for, at vi kan finde det bedst mulige match – både personligt og fagligt.

Et Try & Hire forløb starter som et almindeligt vikariat under generelle vikarbetingelser. KOMPLEX aflønner vikaren – herunder feriepenge, pension og sygedagpenge. Jeres virksomhed betaler kun for de timer, vikaren arbejder.

Overgangen fra vikariat til fastansættelse foregår automatisk, når den aftalte prøveperiode er afsluttet. Jeres nye medarbejder bliver ansat uden yderligere omkostninger, og kan fortsætte med at bidrage til virksomheden.

Ønsker I, at vikaren ansættes inden forløbets afslutning, beregnes der et forholdsmæssigt honorar. Herefter overtager jeres virksomhed vikaren, og jeres samarbejde kan fortsætte.

Tilfredshed – såvel med hele forløbet, som med den kommende medarbejder, generelt – er naturligvis et vigtigt fokuspunkt for KOMPLEX. Derfor foretager vi løbende opfølgning både under og efter forløbet. Det er en selvfølge for os!

RING på tlf.: 98 511 511 – vi finder den løsning, der er bedst egnet til jeres virksomhed.

Har du spørgsmål?

Send en besked via formularen, så vender vi tilbage så hurtigt som overhovedet muligt.